Forbud mod eksklusivaftaler

Beskæftigelsesministeriet

17/01-2006

Forbud mod eksklusivaftaler – også for liberale erhverv – advokater, læger mv.

Regeringen vil i lyset af den klare dom fra Menneskerettighedsdomstolen, hurtigst muligt rette op på den danske retstilstand og fremsætte et lovforslag, som forbyder eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet.

Regeringen finder imidlertid også, at der i lyset af de principielle hensyn til mere generelt at sikre foreningsfriheden for den enkelte, er god grund til nu også at gøre op med eksklusivbestemmelserne for de liberale erhverv.

Det er regeringens klare overbevisning, at man frit skal kunne udøve sit erhverv, uanset om man er medlem af en bestemt forening eller ej.

Regeringen vil derfor snarest tage de nødvendige initiativer til også at få afskaffet eksklusivaftaler for advokater, læger, tandlæger mv.

Beskæftigelsesministeren udtaler i den forbindelse:

”Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen er klar: eksklusivaftaler i ansættelsesforhold er i strid med menneskerettighederne. For at undgå usikkerhed om den danske retstilstand vil jeg derfor hurtigst muligt fremsætte et lovforslag, som retter op på den danske retstilstand ved at forbyde eksklusivaftaler i ansættelsesforhold.

Regeringen finder det helt grundlæggende, at man i Danmark kan udøve sit erhverv uanset om man er medlem af en bestemt forening eller ej. Derfor vil man på Justitsministeriets og Indenrigs- og sundhedsministeriets områder nu også afskaffe det pligtmæssige medlemskab advokater, læger mv.

Jeg ser frem til, at et bredt flertal i Folketinget vil stemme for en afskaffelse af eksklusivaftalerne.”





ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site